Back to All Events

Kraft & Glød - København

Sommeren er forbi og efteråret er på vej.

Hen over året har vi alle sammen ekspanderet, vokset og foldet os ud. Og nu er det tid for at gøre op status. For at mærke hvordan sommeren har vækket vores kraft. Og for at værne om og nære den glød der bor i vores indre, så den kan give os varme og lys hele den mørke tid igennem.

Vi mødes i denne septembercirkel for at skabe dyb forbindelse til kroppen og til vores egen kerne, til hinanden og til naturens evige rytme. Vi skal bevæge os blidt med dét der er, danse frit, fordybe os i skriveopgaver og forbinde os med stemmens kraft. Og vi skal dele liv og tanker med hinanden i cirkelen - og mærke hvor styrkende og hjerteåbnende det kan være at være sammen med andre kvinder i et trygt og åbent rum.

Alle kvinder er velkomne. Kom som du er - og som du har det. Det eneste der kræves er din tilstedeværelse - og din vilje til at lytte til både dig selv og andre.

Kom med hvis du mærker en længsel efter at:

- åbne for mere kraft og glød i dit liv

- høste af sommerens vækst og samtidig åbne dig for efterårets gaver og muligheder

- give slip på dét der er stagneret i dig og skabe frihed i krop og sind

- opleve et nærende og kærligt samvær med andre kvinder

....................

Tid: Tirsdag den 17. september fra kl 19.30-22

Sted: Satnam yogayoga, Wilders plads 9c, Christianshavn

Medbring: notesbog og noget at skrive med + tøj du nemt kan bevæge dig i.

Pris: 300 kr

....................

Der er kun ti pladser i cirkelen denne aften, da jeg ønsker at skabe et trygt og intimt rum. Du sikrer dig din plads ved at overføre beløbet til min mobilepay (53636376). Husk at skrive datoen for cirkelen når du melder dig til.

Beløbet refunderes ikke hvis du bliver forhindret fra at komme, men du er velkommen til at give din plads videre til en anden.

Jeg glæder mig så meget - og er så spændt på at se hvem der vil møde mig i cirkelen denne aften.

Alt godt,
hanne hvattum

Earlier Event: September 6
Kraft og glød - Svendborg