Back to All Events

Mod & spirekraft - en forårsirkel for kvinder (København)

Foråret er her.

Knopper brister, udenfor og inde i. Alt vågner og åbner sig og folder sig ud.

Og det er smukt. Men det er også. hårdt. At springe ud handler om at give slip på alt det vi har gæmt os bagved, og lade os selv komme til syne, nøgne og kraftfulde, i al vores sårbarhed og al vores styrke. Det kræver mod. Og tillid.

Denne kvindecirkel er skabt for at støtte op om den process som foråret inviterer os ind i, hver og én. Genfødselen. Transformationen. Modet til at springe ud i verden, med alt hvad vi har og er.

Gennem blide bevægelser, meditative skriveøvelser, intuitiv dans og frigørende sang skal vi skabe forbindelse til vores indre, til vores iboende skaberkraft og til hinanden. Målet med aftenen er at skabe et rum hvor det er trygt at give slip på det, der ikke længere nærer os. Og skabe plads til det nye, der lige nu spirer og gror i os, og sprænger sig vej mod overfladen.

Enhver, der identifiserer sig som kvinde, er velkommen denne aften. Kom som du er - og som du har det. Ingen forkundskaber er nødvændige, blot modet og viljen til at være tilstede med dig selv og med de andre i cirkelen, så ærligt og åbent som du kan.

Vi mødes i Satnam Yogayoga på Christianshavn, Wilders plads 9c

Torsdag 9. maj fra kl 19-22

Pris: 350 kr

Medbring: notesbog + noget at skrive med + tøj du nemt kan bevæge dig i

Der er blot 10 pladser i cirkelen denne aften, da jeg ønsker at skabe et trygt og intimt rum. Du reserverer din plads ved at overføre beløbet til min mobilepay (53636376). Beløbet refunderes ikke, men du er velkommen til at give din plads videre til en anden hvis du bliver forhindret fra at deltage.

Jeg er spændt på at se hvem der vil møde mig i cirkelen denne aften.

Det føles så vigtigt at mødes på denne måde lige nu!

Vi har brug for hinanden for at kunne spire med fuld kraft. Det frigøringsarbejde vi gør i foråret danner grundlaget for vores videre vækst gennem året, og jo mere vi tør at springe ud nu, jo vildere kan vi blomstre når sommeren kommer.

xxx

hanne hvattum